AAU logo

Vacant positions

HR Partner - HR Servicecenter HSF på Aalborg Universitet

Peger din indre kompasnål altid mod den rigtige beslutning for organisationen? Navigerer og rådgiver du så ledere og medarbejdere føler sig trygge, så er du måske vores nye kollega.

Stillingsbeskrivelse

Som HR Partner indgår du i en faglig stærk HR organisation, hvor du, gennem at yde professionel rådgivning, service og løsninger til primært afdelingerne under Fælles Service og institutterne under de Humanistiske og Samfundsfaglige Fakulteter, bliver en værdsat sparringspartner for lederne i dine områder.

I dagligdagen bliver du en del af et stærkt team på HR Servicecenter HSF, som er fysisk placeret tæt på de faglige miljøer på universitetet og består af 4 HR partnere og 7 HR konsulenter.

Om dig

Du interesserer dig for universitets kerneaktiviteter og brænder for fagligt og servicemæssigt at understøtte institutterne og afdelingerne i at skabe gode resultater ved at medvirke til høj kvalitet i rekruttering og fastholdelse af medarbejderne.

Du har et stærkt fundament inden for rekruttering, personaleadministration herunder lovgivning og overenskomst, ledelsesunderstøttelse og er kendt for din høje faglighed og dit løsningsorienterede samarbejde.

Du formår både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger at prioritere, løse komplekse opgaver og sikre overholdelse af deadlines. Du evner hurtigt at skabe stærke relationer, kommunikerer godt på dansk og engelsk og har en veludviklet helhedsorienteret organisations- og ledelsesforståelse

Som person er du en positiv og proaktiv team-player, der evner kunsten at holde den faglige fane højt i en til tider hektisk hverdag.

Om jobbet

Dine primære opgaver bliver at understøtte rekrutterings- og ansættelsesprocesserne på det videnskabelige og det tekniske/administrative område for udvalgte institutter og afdelinger, hvor du har ansvaret for tids- og procesplaner, kvalitetssikring, rådgivning og sagsbehandling.

Du er sparringspartner for ledere i alle HR spørgsmål og har dermed en koordinerende funktion. Samtidig sikrer du løsning af de administrative opgaver sammen med dit team.

Du kommer til at samarbejde på tværs af organisationen og levere relevant ledelsesinformation fra diverse HR systemer. Du vil desuden efter behov understøtte lederne i afholdelse af MUS/LUS, seniorsamtaler, sygefraværssamtaler og svære samtaler.

Du vil i dagligdagen kunne trække på relevant specialiseret viden og bistand fra dine kolleger i HR Specialistcentret.

Det er afgørende, at du trives med at yde understøttende effektiv service på et højt kvalitetsniveau, er fleksibel og at du interesserer dig for og har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af HR afdelingen og universitetet.

Der er højt til loftet i HR afdelingen, vi værner om den faglige kvalitet og arbejder effektivt, men husker også hinanden på, at der er andet i livet end arbejde.

Arbejdsstedet er i Aalborg.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte leder af de to HR Servicecentre EST og HSF Marian Andreasen på 9940 3896.

Ansættelsesvilkår 

Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du kan begynde den hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i Staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1023141

Ansøgningsfrist

Thu Jan 24 00:00:00 CET 2019

Søg stillingen online
Positions from category

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.