AAU logo

Vacant positions

Procesorienteret AC-Fuldmægtig til HR-afdelingen på Aalborg Universitet

Er du god til at sætte dig ind i komplicerede sagsområder, styre inddragende processer og sikre resultater og kommunikation, er det dig, vi har brug for.

Stillingsbeskrivelse

HR-afdelingen søger en medarbejder, som sammen med kolleger i Specialistcentret, får til opgave at løse udviklingsopgaver og gennemføre implementering af beslutninger, politikker og systemer. Ofte ved hjælp af procesforløb med flere interessenter, herunder fra institutterne. Flere af projekterne handler om digitalisering og implementering af nye HR it-systemer. Du skal derfor have flair for proces-, projekt- og porteføljestyring. Du vil altid indgå i samarbejde med HR-specialister eller HR-partnere omkring et forløb eller et projekt, og stillingen giver derfor gode muligheder for at styrke dine kompetencer inden for HR-området.

HR-afdelingen består af Servicecenter, Specialistcenter, AAU Kompetenceudvikling samt International Staff Unit med i alt 50 medarbejdere. Du indgår i et stærkt team og får selvstændigt ansvar for en varieret opgaveportefølje. Derfor er det vigtigt, at du bidrager med høj faglighed og er fleksibel i forhold til opgaverne. Som de andre specialister indgår du i daglig dialog med ledelsen, øvrige HR-medarbejdere samt eksterne netværk, hvor videndeling og tæt samarbejde er afgørende.

Dine primære opgaver

  • Projektledelse, herunder af projekter med aktører fra andre universiteter og styrelser
  • Sekretariatsbetjening af udvalg
  • Udarbejdelse af analyser, sagsfremstillinger og skriftlige oplæg til universitetets ledelse, styregrupper, m.fl.

Den foretrukne ansøger:

  • Har en samfundsvidenskabelig lang videregående uddannelse, f.eks. cand.scient.adm., cand.scient.pol. eller jurist
  • Er imødekommende, dygtig til at skabe gode samarbejdsrelationer og har blik for at inddrage relevante parter
  • Er analysestærk, procesorienteret og evner at afslutte opgaver
  • Har erfaring med projektledelse
  • Har interesse for digitalisering og implementering af it-systemer
  • Har erfaring fra en stilling i en større videnorganisation
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Har gode engelskkundskaber, da vi er en international arbejdsplads

Der er højt til loftet i HR-afdelingen, vi værner om den faglige kvalitet og arbejder effektivt, men husker også hinanden på, at der er andet i livet end arbejde.

Arbejdsstedet er i Aalborg. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte souschef Helle Ejersbo på 9940 8391.

Ansøgningsfrist torsdag den 17. oktober 2019. Samtaler forventes afholdt mandag den 21. oktober 2019.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i Staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1065860

Ansøgningsfrist

17/10/2019

Søg stillingen online
Positions from category

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.