AAU logo

Vacant positions

Ph.d. i Playful Learning inden for området legende og æstetiske læreprocesser i uddannelsen af pædagoger (02426)

Ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet og i samarbejde med Professionshøjskolen UCN opslås et 3-årigt ph.d.-stipendium inden for Playful Learning til besættelse pr. 1. april 2020. Ansættelse sker på Institut for Kultur og Læring.

Stillingsbeskrivelse

Professionshøjskolen UCN og Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, søger kandidater til ph.d. stipendium der undersøger hvordan legende og æstetiske læreprocesser kan bidrage til at gøre undervisningen på pædagoguddannelsen mere legende. Arbejdstiden fordeles ligeligt på de to institutioner. 

Playful Learning Research er en forskningsudvidelse af Playful Learning programmet.
Playful Learning programmet er et langsigtet partnerskab mellem LEGO Fonden og alle landets seks professionshøjskoler. LEGO Fonden og landets professionshøjskoler er sammen om at udvikle professionsfagligheden hos pædagoger og lærere gennem en omfattende indsats. Playful Learning programmet har fokus på at udvikle en professionsdidaktik, der understøtter en legende tilgang til læring og udvikling i professionsuddannelserne. Dét med særligt fokus på PlayLabs, på legeeksperimenter i undervisningen og på kompetenceudvikling blandt de involverede medarbejdere.

På længere sigt skal programmet understøtte at kommende pædagoger og lærere udvikler kompetencer til at skabe de bedste betingelser for at børn i alderen 0-15 år bliver ved med at være optagede af at undersøge deres omverden og at eksperimentere med nye muligheder.

Forskningsindsatsen Playful Learning Research har til hensigt at skabe ny viden om leg i relation til pædagogik, didaktik og læring og vil således også bidrage til at forskningsforankre udviklingsprojektet Playful Learning.

Ph.d. projektet skal udføres som en del af forskningsprojektet Playful Learning Research og i relation til Playful Learning programmet og vil skulle arbejde tæt sammen med undervisere på pædagog- og læreruddannelsen, samt studerende ved samme uddannelse.

Vi ønsker at ph.d.-projektet skal udforske og undersøge følgende tema: potentialerne i at arbejde med legende og æstetiske læreprocesser i forhold til at udvikle bredden af de pædagogstuderendes kompetencer. Kandidaten kan i sit projektforslag eksempelvis adressere følgende:
- Kunstbaserede og kunstintegrerende læreprocesser og forholdet til legende læring i pædagoguddannelsen.
- Deltagerforudsætninger med udgangspunkt i studerendes og underviseres modstand og entusiasme i implementeringen af legende og æstetiske læreprocesser som et uddannelses- og undervisningsredskab.
- Hvordan legende og æstetiske processer kan faciliteres for at understøtte kreative og kunstbaserede, eksperimenterende udtryksformer som en tilgang til at udvikle brede kompetencer.
- Didaktisk fokus på æstetiske og legende processer og deres betydning for de studerendes læring og fordybelse i forskellige undervisningskontekster, herunder hvordan didaktisk brug af det fysiske rum skaber muligheder for kropslige, sanselige og emotionelle aspekter af læring hos deltagerne.
- Hvordan viden om forskellige kvaliteter i legende og æstetiske processer på en meningsfuld måde kan synliggøres og kvalificere udviklingen af undervisningspraksis.
- Metodisk skal ph.d.-projektet arbejde med Design-Based-Research, dét med særligt fokus på designeksperimenter som en del af datagrundlaget.

Kvalifikationskrav
Ph.d.-studiet er normeret til 3 årsværk. Stipendiet kan søges af kandidater og kandidatstuderende, der forventer at afslutte deres studium inden den forventede ansættelsesdato (udtalelse fra specialevejleder, specialekontrakt samt dokumentation for eksamenstidspunkt vedlægges).
Ph.d.-uddannelsen gennemføres iht. Bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 (Ph.d.-bekendtgørelsen), samt fakultetets interne regler om ph.d.-uddannelsen. Jævnfør ph.d.-bekendtgørelsen skal ph.d.-uddannelsen omfatte blandt andet: Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner, private forskningsvirksomheder m.v.
 
Generelle oplysninger
Ph.d.-stipendiaten indskrives ved Den Humanistiske Ph.d.-skole, Aalborg Universitet.
Se venligst ph.d.-skolens hjemmeside for oplysninger om ph.d.-uddannelsen, adgangskrav, ansøgningsprocedure mv.

Ansøgning
- Ansøgningsskema   (Application form)
- Projektbeskrivelse – se hjemmesiden for detaljer   
max 5 sider. Projektbeskrivelsen skal indeholde en introduktion med projekttitel, motivation og afgræsning samt en problemformulering, en kort state of art på forskningsfeltet, en teoretisk ramme for projektet samt en kort beskrivelse af Design-Based-Research som metodisk tilgang, derudover forventede resultater samt litteraturliste for projektet
- Der vedlægges desuden en studieplan for projektet, der indeholder plan for ph.d.- kurser, forskningsophold etc.
- CV 
- Eksamensbeviser 
- Ansøgere der ønsker at skrive afhandlingen på engelsk, og som ikke har engelsk som modersmål eller gennemført en engelsksproget kandidatuddannelse, skal fremvise dokumentation for bestået sprogtest med følgende minimum-score IELTS (band score): 7, TOEFL (paper-based): 600, TOEFL (internet-based): 100. Sprogtesten må maksimalt være fem år gammel.
- Ansøgning om eventuel merit 
- Evt. publikationsliste. 
- Evt. eksempler på skriftligt arbejde. F.eks. speciale eller lignende

Ansøgers samlede kvalifikationer bedømmes af et bedømmelsesudvalg. Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen med bistand fra bedømmelsesudvalgets formand de kandidater, der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej. De udvalgte ansøgere vil blive informeret om bedømmelsesudvalgets sammensætning, og hver ansøger får mulighed for at kommentere den del af bedømmelsen, der vedrører vedkommende. Når ansættelsesprocessen er afsluttet, sendes et afsluttende afslag til de ansøgere, der ikke kommer i betragtning.
Fakultetet gør opmærksom på, at ansøgers projektbeskrivelse kan blive tjekket for plagiat.
 
Ansøgning samt alle ovenstående bilag skal fremsendes via nedenstående link ”søg online”. Bemærk zip-filer understøttes ikke af systemet, upload venligst kun filer i Word eller PDF format.

Kontaktoplysninger
For yderligere oplysninger om forskeruddannelsesprogrammet Education, Learning and Philosophy.

For yderligere oplysninger om forskningsprojektet, kontakt venligst docent Oline Pedersen, UCN, tlf. 72690709, email: olp@ucn.dk

Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til Mette Bjerring tlf.: 9940 9591 e-mail: mb@adm.aau.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter og gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomster for statsansatte akademikere.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

 

Stillingsnummer

2019-224-02426

Ansøgningsfrist

08/11/2019

Søg stillingen online
Positions from category

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.