AAU logo

Vacant positions

Økonomimedarbejder ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet i København

Har du lyst til at indgå i økonomiteamet ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet? Er du udpræget serviceminded, detaljeorienteret og skarp til tal og kan kommunikere på både dansk og engelsk? Så er det muligvis dig, vi søger! Ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet i København søger vi en initiativrig, engageret og ansvarsbevidst økonomimedarbejder til en fast fuldtidsstilling fra 1. maj 2020 eller snarest derefter. Som økonomimedarbejder ved Institut for Planlægning bliver du en del at instituttets sekretariat, som består af en bred gruppe af teknisk administrativt personale, som alle arbejder med administrative supportopgaver til understøttelse af vores kerneaktiviteter; forskning, uddannelse og vidensamarbejde. Du vil indgå i økonomiteamet, som fagligt ledes af instituttets økonomiansvarlige og du vil referere til instituttets sekretariatsleder. Institut for Planlægning har medarbejdere og studerende i både Aalborg og København, hvorfor stillingen er med arbejdsplads i København, men der kan forventes rejseaktivitet til Aalborg.

Stillingsbeskrivelse

Dine opgaver vil primært være fokuseret omkring instituttets driftsøkonomi, hvilke blandt andre omfatter:

  • Bogføring, herunder fakturahåndtering og rejseafregninger
  • Front office for henvendelser vedr. økonomi i København
  • Indkøb for hele instituttet
  • Udstyr og anlægsregistrering
  • Opdatering af økonomisystemer
  • Diverse Ad hoc supportopgaver

Om dig

Du trives med mange forskellige typer af supportopgaver på samme tid og du forstår at supportere en bred gruppe af kollegaer på instituttet. Du har en fleksibel forståelse af og tilgang til din opgaveportefølje, som løbende vil blive tilpasset det aktuelle supportbehov.

Dine kvalifikationer:

  • Har en struktureret og selvstændig tilgang til dit arbejde
  • Er udpræget serviceminded og kan navigere i en stor organisation med mange samarbejdspartnere på mange niveauer i organisationen
  • Opsøgende og initiativrig og god til både at drive og afslutte opgaver
  • Solid erfaring med bogføring og god økonomiforståelse gerne fra en statslig institution
  • Har flair for brug af administrative IT-værktøjer
  • God til at kommunikere både på dansk og engelsk
  • Godt humør, positiv indstilling og gode samarbejdsevner

Hvem er vi?

På Institut for Planlægning tilstræber vi et dynamisk arbejdsmiljø med en uformel tone og højt engagementet. Til tider har vi en hektisk og omskiftelig hverdag, men vi sætter altid trivsel og godt samarbejde meget højt. Vi vil sørge for, at du får en god introduktion og oplæring, og du vil have gode muligheder for at præge dit job og bidrage med netop din personlighed og dine erfaringer.

Institut for Planlægning arbejder med planlægning, teknologi og samfund med henblik på skabelsen af en mere bæredygtig fremtid. Instituttet er tværfagligt forankret i de tekniske, natur- og samfundsvidenskabelige discipliner og præsenterer en unik kombination af samfunds- og teknologiforståelse, hvor digitale og tekniske løsninger samtænkes med samfundets behov.

Vi leverer forskningsbaseret undervisning inden for en række uddannelser. Heriblandt er By-, energi- og miljøplanlægning, Teknoantropologi, Bæredygtigt design og Landinspektørvidenskab.

Flere oplysninger kan findes på www.plan.aau.dk

Ansøgningsfrist den 29. marts 2020

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Lena Haugsted Laursen på telefon 93562313 e-mail lena@plan.aau.dk  eller økonomiansvarlig Tina Helsinghoff på telefon 99409548 e-mail tih@plan.aau.dk .

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for kontorfunktionærer. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1093081

Ansøgningsfrist

12/04/2020

Søg stillingen online
Positions from category

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.