Lektorat/adjunktur i International Politik mshp Udenrigspolitik, Miljø og Migration

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Statskundskab, er en stilling som lektor eller adjunkt indenfor International Politik mshp Udenrigspolitik, Miljø og Migration ledig til besættelse fra 1. august 2017 eller snarest derefter. Adjunkturet er tidsbegrænset i en periode på 4 år og lektoratet er tidsubegrænset.

Stillingsbeskrivelse

Forskningsmæssigt tilknyttes stillingen til forskningsgruppen Global Development Studies. Den ansatte skal være indstillet på at igangsætte nye forskningsprojekter i samarbejde med forskningsgruppens medarbejdere og deltage aktivt i undervisningen.

Undervisningsmæssigt vil den ansatte primært skulle afholde sin undervisning på bachelor- og kandidatuddannelserne i Politik og Administration og Samfundsfag med mulighed for at levere undervisning på andre uddannelser på fakultetet.

Det forudsættes det, at ansøgere til stillingen kan dokumentere at have såvel undervisnings- som forskningserfaring inden for fagområdet International Politik. Yderligere forventes det, at ansøgere har erfaring med deltagelse i såvel danske som internationale forskningsprojekter og har publiceret i internationale tidsskrifter og været aktive i internationale konferencer.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at ansøgere til begge typer stillinger har erfaring med problembaseret læring (PBL), som er Aalborg Universitets pædagogiske model.

Kvalifikationskrav - lektorat
Det forudsættes, at ansøgere til et lektorat har forskningsmæssige kvalifikationer svarende til det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som ph.d., adjunkt, forsker eller post Doc, men vil også kunne opnås på anden måde. Ansøgerne

forudsættes at have en dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau. Desuden forudsættes det, at ansøgere til lektorat har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af deres undervisningsmæssige kvalifikationer.

 
Kvalifikationskrav - adjunktur
En adjunktstilling er en tidsbegrænset videreuddannelsesstilling med forpligtelse til forskning og undervisning. Hertil kan i begrænset omfang komme andre opgaver fastlagt af universitetet.


Det forudsættes, at ansøgere til adjunkturet har videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende videnskabelige kvalifikationer. Ved den samlede vurdering af den enkelte ansøger lægges der vægt på ansøgerens forskningspotentiale samt pædagogiske kvalifikationer, herunder erfaring med projektvejledning og forelæsninger. Den ansatte skal deltage i et kursus i universitetspædagogik for adjunkter, tilrettelagt af universitetet.


Ansøgningen skal indeholde 

  

• Motiveret ansøgning, hvoraf det tydeligt skal fremgå, om kandidaten søger adjunkt- eller lektorstillingen 
• Opdateret CV 
• Fuldstændig publikationsliste 
• Liste over publikationer, der ønskes taget i betragtning ved bedømmelsen. Ansøgere til adjunktstillingen må maks. vedlægge 5 publikationer, og ansøgere til lektorstillingen må maks. vedlægge 10 publikationer 
• Medforfattererklæring. Såfremt der fremsendes publikationer, hvortil der er medforfattere, skal der medsendes en medforfattererklæring om ansøgerens andel i fællesarbejdet. Erklæringerne skal være underskrevet af medforfatter(ne) skabelon
• Eksamensbeviser (kandidat- og ph.d.-bevis).
• Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio
 
Den samlede ansøgning inkl. bilag sendes elektronisk ved at vælge nedenstående "søg online" funktion. 
 
Bedømmelse  
Bedømmelse af ansøgerne til stillingen sker ved et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. 
 
Kontaktoplysninger  
Yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Anette Borchorst, tlf. +45 9940 8427, e-mail ab@dps.aau.dk.

For yderligere oplysninger om instituttet, se http://www.dps.aau.dk/.  
  
Eventuelle spørgsmål til ansøgningsproceduren kan rettes til Malene Steen, tlf. +45 9940 7959, e-mail humsamf-hrteamet@adm.aau.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til Ansættelsesbekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 samt Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 899 af 1. juli 2015 om Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomster mellem Staten og AC.

Stillingsnummer

2017-224-01389

Ansøgningsfrist

Thu Apr 20 00:00:00 CEST 2017

Søg stillingen online

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.