STUDIELEKTOR I SOCIALT ARBEJDE OG PSYKOLOGI
Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Fakultet har en ledig stilling som Studielektor i socialt arbejde og psykologi.
Stillingen er tilknyttet Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet. Socialrådgiveruddannelsen en professions-bacheloruddannelse med ca. 550 studerende. Stillingen knytter sig til et uddannelsesmiljø præget af engagement, udvikling og ambitioner om at uddanne kompetente socialrådgivere, der kan bidrage til at løse vigtige samfundsopgaver inden for socialt arbejde og socialrådgivning.
Stillingen er ledig fra og med 1. november 2023 eller snarest derefter.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling af 3 års varighed gældende fra ansættelsestidspunket.
Stillingen er knyttet til undervisning på socialrådgiveruddannelsens psykologiske vidensområde, og det forudsættes derfor, at ansøgere til stillingen som minimum har kandidateksamen Cand.soc i socialt arbejde, Cand.psych. eller kvalifikationer på tilsvarende niveau.
Jobbeskrivelse
Stillingsindholdet er undervisning, projekt- og opgavevejledning, koordinering og dertil relaterede opgaver ved Social-rådgiveruddannelsen. Undervisningen knytter sig til socialt arbejde og socialrådgivning og foregår i et tværfagligt miljø med fokus på professionen socialrådgiver, hvorfor ansøgere, der har erfaring med tværfaglig undervisning i relation til socialt arbejde og socialrådgivning samt indsigt i socialt arbejde og socialrådgivning foretrækkes.
Stillingen er opdelt tidsmæssigt således, at 80 % udgør undervisning, koordinerende og tilsvarende opgaver, og 20 % udgør udviklingsopgaver.
Det forventes at ansøgere er orienteret mod at levere forskningsbaseret undervisning og indgår aktivt i et af instituttets miljøer for forskning i socialt arbejde med henblik på at kvalificere undervisningen ligesom der vil være mulighed for at indgå i miljøets forskningsaktiviteter.
Endelig er det en fordel at ansøgere har erfaring med problembaseret læring (PBL), som er Aalborg Universitets pædagogiske model.
Kvalifikationskrav
Kvalifikationskravet til stillingen er en kandidateksamen eller kvalifikationer på tilsvarende niveau. Der skal desuden foreligge en positiv bedømmelse af ansøgerens undervisningskvalifikationer.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives
- CV
- Eksamensbeviser (Kandidatbevis)
- Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer. Afhængig af ved hvilket fakultet du søger ansættelse, bedes du se vejledning til undervisningsportfolio på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet eller vejledning til undervisningsportfolio på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet. Hvis dette ikke er medsendt, så skal du vedlægge begrundelse herfor.
- Eventuel publikationsliste med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen. Du må maksimalt vedhæfte 5 publikationer. Hvis du søger en stilling ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH), skal du sende en medforfattererklæring, se skabelon til medforfattererklæring
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Se kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Kontakter
- Jakob Skjøtt-Larsen: jsl@socsci.aau.dk
- HR Support: HR-support@adm.aau.dk
Ref number
2025/310