Vacant positions

IT-systemadministrator søges til Windows og Platform-teamet

AAU IT Services (ITS) i Aalborg leder efter en dygtig systemadministrator, som kan indgå i Windows og Platform-teamet pr. 1. oktober 2021. Der er tale om en fuldtidsstilling, 37 timer.

Stillingsbeskrivelse

Stillingen som systemadministrator er i vores Windows og Platform-team, som har ansvaret for alle Windows-baserede systemer, herunder MS SQL, Active Directory, Exchange, Office 365 og Microsoft Cloud-integration og mange specifikke applikationer for vores forskere, studerende og administrative kolleger.
Vi søger en ny kollega, der har:
  • Kendskab til Microsoft Office 365
  • Kendskab til Exchange
  • Kendskab til MS-SQL
  • Kendskab til Active Directory
  • Kendskab til Azure
  • Kendskab til Powershell
  • Generelt kendskab til Windows-platform.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil ligge inden for teamets ansvarsområder, hvor du skal være med til:
  • Implementering, drift og dokumentation af systemer, der understøtter AAU’s uddannelse, læring og forskning
  • Automatisering og dokumentation af services, således at servicedesk kan håndtere service requests og fejl i videst mulig omfang
  • Håndtering af eskalerede service requests og fejl
  • Deltagelse i teknologiudvikling i samarbejde med rekvirent, projektleder og arkitekt
  • At følge med i den teknologiske udvikling
  • Overvågning af IT systemer
  • At sikre, at implementering af løsninger overholder vedtagne politikker og retningslinjer
  • At planlægge og gennemføre systemændringer i service-vinduer.

Kvalifikationer

Først og fremmest har du en god, generel, teknisk forståelse og indsigt i IT-systemer, gerne med en længere videregående uddannelse eller tilsvarende erhvervsuddannelse inden for IT som baggrund. Du har gode samarbejdsevner, og erfaring fra en større IT-organisation, og ITIL er en fordel. Vi opfordrer også nyuddannede til at søge, idet vi lægger vægt på evnen og lysten til at tilegne sig den fornødne viden og omsætte det til resultater.

Du kan arbejde struktureret med både implementering og fejlsøgning. Fejl på vores systemer kan påvirke over 25.000 brugere, og vi forventer derfor, at du tager test alvorligt som en del af deployment-processen ved både nye installationer og opgraderinger. Ligeledes benytter du scripting i fx PowerShell eller Python til automatisering for at undgå fejl og sikre, at vi kan håndtere store og komplekse installationer.

I afdelingen Teknologi og Sourcing, som Windows og Platform-teamet er en del af, forventes det generelt, at ansatte er forandringsparate og i dagligdagen bidrager til forbedringer og videndeling, så både ITS og den enkelte medarbejder løbende udvikler sig og matcher, understøtter og inspirerer AAU’s organisation i den fortsatte digitalisering.  

I stillingen forventes derudover, at du:
  • Har gode kommunikative evner på dansk og engelsk, som kommer til udfoldelse både i forbindelse med dialog og præsentationer
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er struktureret og kan bevare overblikket i udfordrende situationer 
  • Er en teamplayer, der også er god til at arbejde selvstændigt og have fokus på struktur, fremdrift og resultater  
  • Gerne deler din viden og udveksler erfaringer med dine kollegaer på AAU 
  • Kan have flere bolde i luften på samme tid
  • Er nysgerrig og kreativ. 

Om os
Vi elsker computere, bits og bytes og har et rigtigt godt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i afdelingens øvrige teams, support teams, samt vores arkitekter og tekniske projektledere.

Vi arbejder efter ITIL Best Practices, og tonen er uformel og med et smil på læben. Der er rum og plads til at arbejde sammen med kolleger og til at gøre en forskel individuelt. Vi følger med i den teknologiske udvikling og har gode muligheder for kompetenceudvikling.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder i Windows og Platform, Peter Hjorth på tlf. 93562314, eller e-mail: phj@its.aau.dk.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 33 og 34.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1156434

Ansøgningsfrist

Sun Aug 08 00:00:00 CEST 2021

Søg stillingen online
Positions from category

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.