Vacant positions

Laboratorieingeniør indenfor genom analyse af kartoffel

Ved institut for Kemi og Biovidenskab, Sektion for Bio- og Ingeniørvidenskab, Aalborg Universitet, er en stilling som laboratorieingeniør ledig til besættelse i perioden 1. november 2022 til 31. august 2024. Stillingen er på 37 ugentlige timer. Institut for Kemi og Biovidenskab leverer banebrydende forskning og undervisning inden for bioteknologi, biologi, miljøvidenskab, kemi og kemiteknologi. Vores forskning og vidensamarbejder løser væsentlige problemstillinger til gavn for samfundet, og gennem forskningsbaseret undervisning uddanner vi selvstændige, samarbejdsmindede og løsningsorienterede bachelorer, kandidater og ph.d.’ere.

Stillingsbeskrivelse

Stillingen er tilknyttet forskningsområdet Plant and Fungal Biotechnology, som bl.a. forsker i genomiske data fra svampe og planter. Der er betydelige aktiviteter til af understøtte genomisk assisteret forædlingsmetoder til at forædle nye kartoffelsorter. Hovedaktiviteten vil være indenfor kartoffelprojekter.

 

Arbejdsopgaver:

  • Prøvesampling, DNA-isolering samt DNA- og RNA-sekvensgenerering fra kartofler
  • Primær databehandling af sekvensdata; Variant og haplotype identifikation
  • Anvendelse af sekvensdata til at understøtte genomisk assisteret forædling
  • Deltagelse i øvrigt relevant analysearbejde, herunder kvalitetskontrol og afrapportering til forskere i forskningsområdet
  • Understøttelse af andre forsknings- og undervisningsopgaver ved forskningsområdet og Sektion for Bio- og Ingeniørvidenskab

 

Kvalifikationskrav:

Den ideelle kandidat har en ph.d.-grad og stærk baggrund indenfor bioteknologi og DNA-baseret arbejde. Det er desuden vigtigt med et godt kendskab til kartofler og planter generelt. Vi lægger stor vægt på, at vores kommende medarbejder er en god teamplayer, er selvstændig og kan overskue forskelligartede arbejdsopgaver.

Yderligere information fås ved henvendelse til Professor Kåre Lehmann Nielsen, kln@bio.aau.dk 

Vi er en dynamisk arbejdsplads med høj faglighed og effektivitet, et godt arbejdsmiljø og med fokus på work-life-balance. Vi tilstræber en samarbejdskultur, som fremmer åbenhed og nysgerrighed over for nye tiltag og idéer og med en konstruktiv tilgang til problemløsning. Du vil som ansat på instituttet blive en del af et internationalt forskningsmiljø, med fokus på innovation, videndeling- og excellence samt tværfaglige samarbejder.

På Instituttet har vi højt profilerede forskningsgrupper og individuelle forskere, som leverer anvendt og grundvidenskabelig forskning i verdensklasse med en missionsdrevet tilgang, og som bidrager til udviklingen af ​​nye teknologier, metoder, og erkendelsesmæssige nybrud. Instituttet er opdelt i to sektioner; Sektion for Bio- og Ingeniørvidenskab samt Sektion for Kemi- og Ingeniørvidenskab, samt én samlet administration. Begge sektioner har aktiviteter på både Aalborg og Esbjerg campusser. Den daglige ledelse varetages af institutlederen, vice- institutlederen for henholdsvis forskning og uddannelse, og sekretariatschefen i samarbejde med instituttets to sektionsledere. 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

Laboratorieingeniør indenfor genom analyse af kart

Ansøgningsfrist

07/10/2022

Søg stillingen online
Positions from category

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.