Vacant positions

IT Services på Aalborg Universitet søger kontorelev med speciale i offentlig administration

Synes du, det er fedt at have styr på sagerne? Er du god til at bevare overblikket og ikke mindst en haj til at sætte dig ind i nye systemer? Så er det dig, vi mangler! På Aalborg Universitet søger vi otte nye kontorelever, der har lyst til at blive en del af vores administrative teams. Den ene stilling er hos AAU IT Services. Uddannelsesforløbet starter den 15. august 2023 og uddannelsesforløbet varer i to år. Vi tilbyder et udviklende og alsidigt uddannelsesforløb, hvor du hjælper til med mange af universitetets kerneopgaver. Hos os er uddannelse vigtig. Det er vores stolte opgave at uddanne og dygtiggøre studerende og elever, og vi sætter stort fokus på et stærkt fagligt og socialt miljø. Derfor sørger vi for et godt læringsmiljø med mange udviklingsmuligheder under hele dit uddannelsesforløb. Du får tilknyttet en elevvejleder som er med til at sikre dette gennem kyndig vejledning. Vi tilbyder et kreativt, innovativt miljø med mange gode kolleger og ikke mindst gode muligheder for ansættelse efterfølgende.

Stillingsbeskrivelse


AAU som arbejdsplads:

Aalborg Universitet er Nordjyllands største uddannelsesinstitution. Hvert år uddanner vi flere tusinde dygtige studerende, vi forsker i nogle af verdens største problemstillinger og vi har et stærkt samarbejde med erhvervslivet - både nationalt og internationalt.

I din elevtid sikrer vi, at du får et godt indblik i universitetet som helhed og får opgaver, der understøtter hele organisationen. Dine arbejdsopgaver vil variere, men sikkert er det, at du vil blive introduceret til forskellige arbejdsområder- og opgaver i løbet af din ansættelsesperiode.

I din uddannelse vil der indgå 15 ugers skoleophold, hvoraf 1-2 uger bruges til at skrive fagprøve samt en uges studietur til Bruxelles. Under dine skoleophold tilbydes du forskellige valgfag, som du kan tilpasse ift. dine arbejdsopgaver eller hvad du fagligt finder interessant. Dette aftales i samarbejde med din elevvejleder.

Hvad tilbyder vi dig som elev hos AAU It Services:

AAU It Services (ITS) er it-afdelingen på Aalborg Universitet, som består af ca. 150 medarbejdere, der hver dag arbejder for at udvikle AAU’s digitale løsninger, sikrer stabil IT og yder en høj service til mere end 30.000 studerende og ansatte på AAU.

Din elevplads vil være placeret i ITS-sekretariatet, som er en stabsfunktion i ITS. Her arbejder vi med ledelses- og medarbejderunderstøttelse, økonomi, HR, service og kommunikation. Elevforløbet hos os vil hovedsageligt bestå af bogholderi- og serviceopgaver, og de vil blandt andet bestå af:

  • Fakturabehandling
  • Udstyrsregistrering
  • Behandling af rejser og udlæg
  • Bestilling af forplejning
  • Møde- og lokalebooking
  • Assistance på div. arrangementer
  • Telefon- og mailhenvendelser
  • Ad hoc-opgaver

Herudover vil du få kendskab til HR-opgaver, forskellige kommunikationsopgaver og indblik i den overordnede økonomi- og leverandørstyring i ITS.

Aalborg Universitet og ITS er en kompleks organisation med mange forskellige grene. Dette giver en unik mulighed for at fordybe sig inden for netop dét felt, du finder interessant.

Hvad end du interesserer dig for, er der garanti for, at dit indblik i den administrative verdens mange finesser bliver styrket. Opgaverne vil variere gennem dit elevforløb, men alle er centreret omkring det administrative arbejde. Med andre ord, vil du få en alsidig hverdag med spændende opgaver, der gør dig til en vigtig spiller på holdet.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og din egen faglige og personlige udvikling. Vi sætter rammerne og tilbyder et spændende miljø – du skaber udviklingen.

Kommunikation er en stor del af jobbet, og det er derfor væsentligt, at du kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale.

Eftersom Aalborg Universitet er en international organisation og at vi har enkelte engelsktalende medarbejder i ITS, vil du også opleve, at du i enkelte situationer/opgaver skal kunne formulere dig på engelsk.

Vi forventer især, at du har flair og interesse for økonomi, da en stor del af dine arbejdsopgaver vil bestå heraf. Vi arbejder med mange forskellige deadlines i løbet af et kalenderår, hvilket gør at det er vigtigt at du er struktureret og at du formår at planlægge din tid i samarbejde med dine kollegaer.

Som arbejdsplads vægter i det hele taget vi et godt arbejdsmiljø meget højt, og vi søger derfor en medspiller til holdet, der generelt er glad, imødekommende og serviceminded. Det er vigtigt, at du kan holde flere bolde i luften på samme tid og at du har lyst til at arbejde sammen med andre, da tværgående opgaveløsning er en del af hverdagen.

Uddannelseskrav:

 For at komme i betragtning til stillingen som elev skal du have bestået følgende:

  • HG2 (kontorlinjen) eller
  • EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller
  • HHX fra Handelsgymnasiet eller
  • HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen

Er du 25 år eller derover og har startet grundforløbet efter 1. august 2015, skal du medsende en uddannelsesplan. Du kan rekvirere denne plan ved at rette henvendelse til den lokale handelsskole.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis (eller udskrift af karakterblad) og evt. anden dokumentation. Åbn linket på aau.dk – ledige stillinger - ”søg stillingen online” og udfyld ansøgningsformularen.

Ansættelsesprocessen forventes afsluttet den 24. marts 2023.

Arbejdssted i Aalborg.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte elevvejleder, Camilla G.Y. Larsen på tlf. 99402988/e-mail cgla@its.aau.dk.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

2023-224-05102

Ansøgningsfrist

26/02/2023

Søg stillingen online
Positions from category

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.