Vacant positions

LABORANT VED INSTITUT FOR KEMI OG BIOVIDENSKAB (DELTID)

Institut for Kemi og Biovidenskab, Sektion for Kemi- og ingeniørvidenskab, på Aalborg Universitet søger en laborant med ansættelse i en fast deltidsstilling på 20 timer om ugen fra 1. marts 2023 eller snarest herefter. Arbejdsstedet er Aalborg.

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en ny laborant til at varetage driften af vores laboratorier. Du skal blandt andet stå for kemikalieindkøb, kemikalieregistrering, affaldshåndtering, betjening og instruktion af analyseapparatur. En vigtig arbejdsopgave for laboranten er at medvirke til at sikkerheden i vores tre laboratorier overholdes og introducere studerende og nye ansatte til laboratoriesikkerhed. Da en stor del af vores studerende og ansatte er udenlandske vil det være en fordel, at man kan begå sig på engelsk både i skriftlig og i tale. Du vil være i kontakt med mange forskellig studerende og ansatte i løbet af en normal arbejdsuge.

Du skal desuden udføre forskningsunderstøttende aktiviteter såsom at foretage kemiske analyser og teste forskellige forsøgsopstillinger. Sektionen råder over en rækker analyseteknikker såsom HPLC, XRD, DSC, DLS og arbejder bl.a. med organiske synteser, produktion og test af glasmaterialer, samt test af membraner.

Kvalifikationskrav
Vi forventer, at:

  • Du har en uddannelse som laborant eller lignende.
  • Du er selvstændig, kan sætte dig ind i betjeningen af nyt udstyr og finde løsninger, når der opstår problemer i laboratoriet.
  • Du er ansvarlig og kan prioritere dine arbejdsopgaver.

Det er vigtigt for dig, at laboratoriesikkerheden overholdes, og du gør opmærksom på det, hvis det ikke er tilfældet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås fra lektor Morten Christensen på mlc@bio.aau.dk

En dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling
På Instituttet har vi højt profilerede forskningsgrupper og individuelle forskere, som leverer anvendt og grundvidenskabelig forskning i verdensklasse med en missionsdrevet tilgang, og som bidrager til udviklingen af ​​nye teknologier, metoder, og erkendelsesmæssige nybrud. Instituttet er opdelt i to sektioner; Sektion for Bio- og Ingeniørvidenskab samt Sektion for Kemi- og Ingeniørvidenskab, samt én samlet administration. Begge sektioner har aktiviteter på både Aalborg og Esbjerg campusser. Den daglige ledelse varetages af institutlederen, vice- institutlederen for henholdsvis forskning og uddannelse, og sekretariatschefen i samarbejde med instituttets to sektionsledere. 

Vi er en dynamisk arbejdsplads med høj faglighed og effektivitet, et godt arbejdsmiljø og med fokus på work-life-balance. Vi tilstræber en samarbejdskultur, som fremmer åbenhed og nysgerrighed over for nye tiltag og idéer og med en konstruktiv tilgang til problemløsning. Du vil som ansat på instituttet blive en del af et internationalt forskningsmiljø, med fokus på innovation, videndeling- og excellence samt tværfaglige samarbejder.

Læs mere om instituttet her: https://www.bio.aau.dk/

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-Fællesoverenskomsten, HK/STAT, organisationsaftale for laboratoriefunktionærer i statens tjeneste.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning eletronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer

1204330

Ansøgningsfrist

22/02/2023

Søg stillingen online
Positions from category

Online application - some good advice

Online application - some good advice

Aalborg University uses an electronic recruitment system for receiving applications. Towards the bottom in the respective job advertisement you will find a link, which you need to use when applying for the position. Before uploading your application it is important that you have all relevant documentation ready in a Word or PDF format, as you need to upload all material at the same time. You cannot leave the application and return to it a couple of hours later without having to start over.

The system does not support ZIP or images files. Filenames can only contain numbers and letters, and each document must take up no more than 20 MB.

If you experience technical problems, we encourage you to try again. If the technical problems, contrary to expectation, cannot be solved, please contact the member of staff listed as the contact person in the job advertisement.