Jump to content

Aalborg Universitet, Institut for Politik og Samfund søger 1 kontorelev med speciale i offentlig administration

Vacant position

Aalborg Universitet, Institut for Politik og Samfund søger 1 kontorelev med speciale i offentlig administration

Synes du, det er fedt at have styr på sagerne? Er du god til at bevare overblikket og ikke mindst en haj til at sætte dig ind i nye systemer? Så er det dig, vi mangler!

Aalborg

  • Deadline: 31.05.2024

  • Department: Institut for Politik og Samfund

  • Ref number: 1218951

Aalborg

Deadline: 31.05.2024

Department: Institut for Politik og Samfund

Ref number: 1218951

Vacant position

Aalborg Universitet, Institut for Politik og Samfund søger 1 kontorelev med speciale i offentlig administration

Synes du, det er fedt at have styr på sagerne? Er du god til at bevare overblikket og ikke mindst en haj til at sætte dig ind i nye systemer? Så er det dig, vi mangler!

Aalborg

  • Deadline: 31.05.2024

  • Department: Institut for Politik og Samfund

  • Ref number: 1218951

Aalborg

Deadline: 31.05.2024

Department: Institut for Politik og Samfund

Ref number: 1218951

Job description

På Aalborg Universitet søger vi en kontorelev, der har lyst til at blive en del af vores administrative teams. Uddannelsesforløbet starter den 15. august 2024.

Vi tilbyder et udviklende og alsidigt uddannelsesforløb, hvor du hjælper til med mange af universitetets kerneopgaver.

Hos os er uddannelse vigtig. Det er vores stolte opgave at uddanne og dygtiggøre studerende og elever, og vi sætter stort fokus på et stærkt fagligt og socialt miljø. Derfor sørger vi for et godt læringsmiljø med mange udviklingsmuligheder under hele dit uddannelsesforløb. Du får tilknyttet en elevvejleder som er med til at sikre dette gennem kyndig vejledning.

Vi tilbyder et kreativt, innovativt miljø med mange gode kolleger og ikke mindst gode muligheder for ansættelse efterfølgende.

AAU som arbejdsplads

Aalborg Universitet er Nordjyllands største uddannelsesinstitution. Hvert år uddanner vi flere tusinde dygtige studerende, vi forsker i nogle af verdens største problemstillinger og vi har et stærkt samarbejde med erhvervslivet- både nationalt og internationalt.

I din elevtid sikrer vi, at du får et godt indblik i universitetet som helhed og får opgaver, der understøtter hele organisationen. Dine arbejdsopgaver vil variere, men sikkert er det, at du vil blive introduceret til forskellige arbejdsområder- og opgaver i løbet af din ansættelsesperiode.

I din uddannelse vil der indgå 15 ugers skoleophold, hvoraf 1-2 uger bruges til at skrive fagprøve samt en uges studietur til Bruxelles. Under dine skoleophold tilbydes du forskellige valgfag, som du kan tilpasse ift. dine arbejdsopgaver eller hvad du fagligt finder interessant. Dette aftales i samarbejde med din elevvejleder.

Hvad tilbyder vi dig som elev hos Institut for Politik og Samfund?

Aalborg Universitet er en stor og spændende arbejdsplads med mange forskellige muligheder. Dette giver en unik mulighed for at fordybe sig inden for netop dét, du synes er interessant.

Institut for Politik og Samfund har uddannelser indenfor digitalisering, historie, internationale forhold samt politik og administration. Vi er ca. 80 videnskabelige og 20 administrative kolleger.

Hvis du vil vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside påInstitut for Politik og Samfund- Aalborg Universitet(aau.dk)

Som elev hos os vil du få en bred uddannelse med mulighed for at sætte dit eget præg. Vi vil tilstræbe, at du får længere sammenhængende forløb på vores forskellige faglige områder.

Du vil få mulighed for at fordybe dig inden for forskellige områder af kontorarbejde:

  • HR-administration/ledelsesstøtte som fx ansættelser, kurser, receptioner, fratrædelser, ferieregistrering mv.
  • Studieadministration som fx planlægning af undervisning og eksamen
  • Projekt- og Økonomiadministration som fx budgettering af forskningsprojekter, regnskab, rejseafregninger, fakturabehandling, mv.

Du vil få opgaver som løses i fællesskab med kollegerne, men også faste opgaver, som du er ansvarlig for. Du vil få en gennemgående elevvejleder, som du kan sparre med under hele forløbet.

Vi er sikre på, at du vil få et godt indblik i den administrative verden og udvikle dine færdigheder hos os. Opgaverne vil variere i de forskellige teams, men alle er centreret omkring det administrative arbejde. Her vil du få en hverdag med spændende opgaver, der gør dig til en vigtig spiller på holdet.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og din egen faglige og personlige udvikling. Vi sætter rammerne og tilbyder et spændende miljø, hvor du kan skabe din egen udvikling.

Kommunikation er en stor del af jobbet, og det er derfor vigtigt, at du kan formulere dig klart og tydeligt både på skrift og i tale. Eftersom Aalborg Universitet er en international organisation, vil du også opleve, at du skal kunne formulere dig på engelsk.

Vi lægger stor vægt på selvstændighed og ansvarsbevidsthed hos vores elever. Vi forventer, at du både kan arbejde i teams og selvstændigt med forskellige opgaver. Vi lægger også stor vægt på samarbejde og en god omgangstone. Vi værdsætter, hvis du er serviceminded og har en nysgerrig tilgang til at lære nye ting og møde nye mennesker.

Som arbejdsplads vægter vi et godt arbejdsmiljø meget højt, og vi søger derfor en medspiller til holdet, der generelt er glad og imødekommende. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde sammen med andre, da tværgående opgaveløsning er en del af hverdagen

Uddannelseskrav

For at komme i betragtning til stillingen som elev skal du have bestået følgende:

  • HG2(kontorlinjen) eller
  • EUX(det studiekompetencegivende forløb) eller
  • HHX fra Handelsgymnasiet eller
  • HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen

Er du 25 år eller derover og har startet grundforløbet efter 1. august 2015, skal du medsende en uddannelsesplan. Du kan rekvirere denne plan ved at rette henvendelse til den lokale handelsskole.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte Lotte Nør Hassing, mail:  lnh@dps.aau.dk eller tlf: 9940 7927

Ansættelsessamtaler forventes af blive afholdt i uge 24

Wages and employment

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ref number

1218951

Deadline

Apply

Technical and administrative positions

Appointment and assessment