Research Information Officer – Forskningsinformationsspecialist
Med et øget fokus på forskningens gennemslagskraft stilles der større krav til forskernes formidling- og publiceringspraksis. Samtidig er forskningsevaluering og meritering under udvikling med initiativer nationalt og internationalt, som også bidrager til øget fokus på forskningens samfundsmæssige impact. Dette stiller helt nye krav og dialoger i vores virke på universitetet og i relation til vores eksterne samarbejdspartnere. Bliv en del af et team, hvor vi arbejder aktivt indenfor ovenstående ramme!
Dine arbejdsopgaver
Helt centralt for vores arbejde i VBN-teamet er profilering af universitetets forskning gennem Aalborg Universitets forskningsportal: www.vbn.aau.dk. Aalborg Universitet anvender systemet Pure som forskningsregistreringssystem, og en stor del af vores arbejde er således centreret omkring Pure.
Vi arbejder indenfor fagfelterne open science, bibliometri, forskningsanalyse og forskningsformidling. VBN-teamets kerneopgave er at sikre en høj kvalitet i universitetets forskningsregistrering samt i et bredt perspektiv at understøtte forskningsformidlingen og -profileringen ved AAU. Med de nye tilgange til forskningsmeritering spiller vores team en vigtig rolle i at følge udviklingen og formidle denne i form af vejledning og undervisning af universitetets forskerne.
Som vores nye kollega vil du få ansvaret for:
- Vejledning, præsentationer, oplæg internt og eksternt
- Undervisning på vores ph.d.-kursuser
- Kvalitetssikring af data
- Deltagelse i koordinering af vores Open Science initiativer
Dine kompetencer
Du motiveres af at arbejde i universitetsverdenen og forventes at have en interesse for fagfeltet omkring forskningspublicering. Du er idérig og kan inspireres af dialogen og udviklingen af vores undervisning og formidling, som er målrettet forskere, forskningsledelser og Ph.d.-studeredende ved universitetet.
Det forventes, at du samtidig tager del i teamet daglige driftsopgaver. Du skal derfor have en vis systemforståelse og kunne balancere imellem udadvendte opgaver som fx undervisning og mere driftsorienterede opgaver, som fx registrering og kvalitetssikring af universitets publikations- og forskningsdata.
Det forventes at du:
- Er en engageret underviser og formidler
- Er klar til at arbejde selvstændigt
- Har erfaring fra eller kendskab til universitetsverdenen
- Kan arbejde systematisk og strategisk
- Kan kommunikere uhindret på både dansk og engelsk
- Er fleksibel i forhold til porteføljen af opgaver
Hvem er vi
Du ansættes på Aalborg Universitetsbibliotek og får således 50 kolleger. Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har derfor også mulighed for at arbejde på distancen efter nærmere aftale. Aflønning og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Dine primære kolleger i forhold til arbejdsopgaver vil være i VBN-teamet, som pt. består af 8 engagerede kolleger, der indgår med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Som et tværfagligt team understøtter vi hinanden i arbejdsprocesser og opgaver, og du bliver således en del af et team, som arbejder på tværs af fagområder med tæt dialog og sparring.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om stillingen, så findes kontaktpersoner nederst i stillingsopslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen samt at du ikke indsætter identitetsmarkører i dit CV eller ansøgning dvs. ingen navn, alder, køn, civilstatus, profilbillede eller beskrivelse af fritidsinteresser mv.
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Kontakter
- Områdechef: Nils Thidemann: nt@aub.aau.dk
- Specialkonsulent: Kathrine Bjerg Bennike: kbb@aub.aau.dk
- Tina Raunsmed: tr@aub.aau.dk
Ref number
2025/165
Deadline
Technical and administrative positions