Chef for Stab og Forretningsstøtte hos IT Services på Aalborg Universitet
Vil du stå i spidsen for ITS’ digitaliseringspartnere og projektledere (PMO), og har du organisatorisk forståelse samt blik for at koble IT virkeligheden med forretningsbehov? Så er dette stillingen, du bør søge. IT services (ITS) har pr. 1. september 2025 gennemgået en organisationsforandring, der skal sikre, at afdelingen også fremadrettet er organiseret således, at AAU’s behov for digitalisering understøttes bedst muligt.
Stillingen som chef for stab og forretningsstøtte er en fast, nyoprettet fuldtidsstilling, der ønskes besat pr. 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter. Som chef for området stab og forretningsstøtte refererer du til Vicedirektøren for ITS, og du vil blive leder for ca. 15 højt kvalificerede medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver i området er mangeartede, men med blik for AAU’s behov skal du have et særskilt fokus på følgende:
- Ansvar for, at digitaliseringspartnere og PMO kobles tæt, med fokus på at forretningens behov modnes til konkrete projekter, som kan prioriteres i den rette portefølje. Dette sker i tæt samarbejde med ITS’ øvrige områder
- Ansvar for at sikre og udbygge PMO. Du skal sikre, at PMO fungerer med ensartede værktøjer, på ensartet facon med afsæt i de logikker, der allerede findes i dag i ITS
- Ansvar for en HR-medarbejder og et antal studentermedhjælpere
- Sikre en høj faglighed ved at understøtte, at medarbejdernes potentiale bliver forløst, og de får god faglig sparring
- Optimere og videreudvikle en god arbejdspladskultur med fokus på at skabe resultater for AAU
- Videreudvikle en tillidsfuld og lærende kultur med fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
- Prioritere og sikre ressourcetildeling til opgaverne
- Sikre nær kobling mellem dit område og de øvrige områder i ITS.
Du og dit område har ansvar for at understøtte Vicedirektøren for ITS således, at I sammen leverer den gode understøttelse af AAU’s Digitaliseringsudvalgs 3 porteføljer. I skal sammen sikre, at der er en høj grad af professionalisme omkring sagsfremstillinger, både i forhold til proces og format. Ligeledes skal dit område understøtte, at der er en meget stor grad af transparens omkring ITS’ prioriteringer. ITS ønsker fremadrettet at skabe et advisory board for IT services med relevante repræsentanter for det øvrige AAU, og denne opgave bor naturligt i dit område.
Om dig
Din baggrund kan være mangeartet, men det forventes, at du har en akademisk baggrund. Du skal have dokumenteret erfaring med at implementere forandringer og kunne skabe og vedligeholde strukturer.
Du forventes at have ledelseserfaring, herunder at kunne fastholde gode rammer for personaletrivsel. Det forventes, at du er vant til økonomistyring, som minimum på projekt- og porteføljeniveau. Har du styr på, hvad der skal til for at lykkes med projekt- og porteføljestyring, er det en væsentlig kvalifikation. Derudover er det vigtigt, at du har evne til og erfaring med at tænke strategisk i forhold til, hvordan man bedst lykkes med digitale forandringer og omstillinger.
Om os
ITS er en afdeling med ca. 160 medarbejdere. Vi vægter, at arbejdspladsen er et sted med høj trivsel og med tydelighed på at løse opgaverne med en udtalt servicetilgang.
Du indgår i en chefgruppe med 4 andre chefkolleger og vicedirektøren for ITS, som fokuserer på, at vi er hinandens forudsætninger for succes under mottoet ”det gør vi sammen”.
Du kan læse mere om AAU her og ITS her.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte Jacob-Steen Madsen på 2544 1414 eller jsma@its.aau.dk.
1. samtale forventes afholdt i uge 41 og 2. samtale i uge 43.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Kontakter
- Jacob-Steen Madsen: 25441414, jsma@its.aau.dk
Ref number
2025/497
Deadline
Technical and administrative positions